energiraadgivning

Info om Solceller

 

Solceller

Solceller producerer elektricitet direkte af solens lys. Du kan sætte solceller op på husets facade eller tag i stedet for tag- eller facadebelægning eller bruge dem som solafskærmning. Jo, der er sol nok i Danmark til udnyttelse af solenergi.

 

Hvad er solceller, og hvad kan de bruges til?

Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solvarmeanlæg producerer varmt vand, producerer solceller elektricitet. Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys. De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til ca. 20 procent af lysets energi til elektricitet.

 

Man skelner mellem nettilsluttede solcelleanlæg og stand alone- eller ø-drift-solcelleanlæg. I denne artikel beskæftiger vi os kun med nettilsluttede solcelleanlæg, som indgår i boligens energisystem, der er tilsluttet det offentlige elnet. Stand alone- eller ø-drift-solcelleanlæg er ikke tilsluttet elnettet, men lagrer strømmen i batterier.

 

Solceller er typisk monteret i moduler, som indeholder 36-72 solceller. Et solcellemodul består af tynde siliciumplader, der er loddet sammen. Pladerne kaldes solceller eller "fotovoltaiske" celler (foto = lys og voltaisk = elproducerende), PV på engelsk. Når sollyset opfanges af solcellemodulerne, produceres jævnstrøm, hvis styrke afhænger af solcellemodulets størrelse og sollysets intensitet.

 

Solcellemoduler findes i et stort udvalg af størrelser, udseender og kvaliteter. Solcellemodulet kan bruges som byggeelement på tag eller facade eller som solafskærmning. Solceller kan f.eks. være bygget ind i glas eller ruder for at skærme mod solindfaldet. De kan også være semitransparente og lamineret imellem to lag glas. Det vil sige, at de både producerer el og skærmer mod solen.

 

For at solcellerne kan sluttes til elnettet, skal jævnstrømmen omformes i en speciel netinverter eller vekselretter, der omdanner til 230 volt.

Et solcelleanlæg er sammensat af række solcellemoduler, som er koblet sammen. Der er i princippet ingen begrænsninger for anlæggets størrelse. Det er den ønskede effekt og fysiske muligheder, der er afgørende for anlæggets størrelse.

 

I Danmark kan et nettilsluttet solcelleanlæg med en optimal placering levere 900-5.000 kWh, afhængig af størrelse. På vores breddegrader er den optimale placering mod syd med en hældning på 30-45 grader. El fra solen. Illustrationen viser solstrømmens vej fra solceller til forbrug i boligen samt evt. overskydende strøms vej til det fælles elnet.

 

Hvilken type solceller findes der?

De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium, dvs. monokrystallinske eller polykrystallinske celler. Desuden er der ikke-krystallinske (amorfe) solceller og amorfe tyndfilmssolceller, som er baseret på pulveriseret silicium.

 

De senere år er der kommet nye typer på markedet, der ikke er baseret på silicium.

 

Monokrystallinske solceller

En monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal. Solcellerne er som standard sorte med en ensartet overflade. De er normalt runde i hjørnerne, men ønsker man en særlig tæt pakning i det færdige modul, kan de skæres ud i kvadrater. De enkelte celler er monteret mellem to lag glas eller mellem et glas- og et plastlag. Monokrystallinske celler har den højeste virkningsgrad.

 

Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, og de er ofte i blå nuancer og firkantede. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en "levende" overflade. Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske.

Standardmoduler er ofte monteret i en aluminiumsramme, som fastgøres med bolte til f.eks. tag eller facade. Der findes også moduler uden rammer. De gøres fast direkte i glasset eller tilpasses konstruktionen på en glasflade. De rammeløse moduler er især velegnede, hvis solcellerne skal integreres i taget eller facaden og ikke blot placeres ovenpå.

 

Tyndfilmssolceller og amorfe og ikke-krystallinske typer

De først udviklede tyndfilmssolceller var baseret på amorft silicium (a-Si), og senest er der kommet solceller af bl.a. kobber-indium-selen (CIS) og cadmium-tellurid (CdTe). De har et lavt materiale- og energiforbrug i fremstillingen. Siden 2005 er deres markedsandel blevet mere end fordoblet.

Amorfe siliciumceller hører til familien af tyndfilmssolceller. Den fotoaktive halvleder er i dette tilfælde

 

amorft silicium (formløst eller ikke-krystalliseret silicium), hvorpå der dampes et bærende underlag, oftest glas. Materialeforbruget er lavt, og det giver en betragtelig energibesparelse ved fremstillingen sammenlignet med krystallinsk silicium. Amorft silicium er langt den mest udviklede teknologi. Effektiviteten er imidlertid en del lavere end med krystallinske solceller. Amorfe eller mikromorfe solceller kan fås i mange former.

 

Man kan også få solcellemoduler af metalfolie og kunststof, som i modsætning til glasmoduler kan bøjes uden at tage skade. Farven er rødligbrun til sort.

 

Der er mange fordele ved solceller:

Solceller er støjfri, forurener ikke og har ingen bevægelige dele.

10 kvadratmeter solceller sparer ca. 1/2 ton CO2 om året.

Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst.

Solceller har en lang levetid. Typisk er der en garanti på 25 år, og da teknologien er uden bevægelige dele, er den robust og driftssikker med lave vedligeholdelsesomkostninger.

Solceller kan integreres i bygningens arkitektur - enten som bygningselement i tag og facader, sat i vinduer eller som solafskærmning.

Solceller kan erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare udgifter til disse bygningsdele.

Solceller er god forretning. På grund af gode skatte- og tilskudsregler kan langt de fleste tjene penge på solcelleanlæg.

Skemaet viser fordele og ulemper ved henholdsvis krystallinske solceller og tyndfilmssolceller.

Skemaet viser fordele og ulemper ved henholdsvis krystallinske solceller og tyndfilmssolceller.

 

 

Kan der være ulemper ved solceller?

Solceller er følsomme over for skygger, da ydelsen nedsættes væsentligt. Derfor er det vigtigt, at der ikke er træer, antenner, skorstene, kviste m.m., der kan kaste skygge over solcellerne i løbet af dagen. Træer vokser jo, så tænk også lidt frem, før du planter et lille træ i din have.

Anskaffelsesprisen for solceller er forholdsvis høj, men er dog relativt hurtigt tjent ind.
 

Arkitektonisk er den største udfordring at få solcellerne tilpasset huset, så de ikke fremstår som fremmedelementer, der forringer bygningens arkitektoniske kvalitet.

Det er en god idé at få rådgivning af en arkitekt.

 

Det kan være svært at montere solceller på ældre villaer, da de ofte har mange detaljer og fremspring, som kan give uønsket skygge. Ofte er der også kun mindre samlede tagarealer, hvorpå solcellerne kan placeres. I stedet kan solcellerne monteres på carporte, drivhuse og andre små bygninger eller som fritstående anlæg, f.eks. i form af en pergola.
 

Hvad skal du undersøge og overveje, før du etablerer et solcelleanlæg?

På vores breddegrader placeres solceller bedst mod syd med en hældning på 30-45 grader, men også øst- og vestvendte solceller yder acceptabelt. Ved en lodret placering (90 grader), f.eks. på en facade, forringes effektiviteten med 20-40 procent, men til gengæld er effektiviteten større efterår, vinter og forår, hvor solen står lavere på himlen.

En familie på fire personer i et hus på ca. 120 kvadratmeter skal have ca. 40-50 kvadratmeter solcelleareal, hvis husstandens el behov skal dækkes. Det afhænger dog af typen af solceller og naturligvis af husstandens sammensætning og vaner.

 

Før du vælger den endelige placering af et solcelleanlæg, bør du tjekke følgende:

Hvad siger lokalplanen? Det gælder specielt i sommerhusområder.

Er huset fredet?

Er der regler for, hvordan husets facade skal se ud?

Hvad siger bygningsreglementet med hensyn til højdegrænseplan (bygningshøjde mod skel og nabo)?

Er der skyggende træer, bygningsdele, flagstænger el.lign.?

Kan solcellerne komme til at genere naboerne med reflekser? Solcellemoduler reflekterer ikke mere end et ovenlysvindue, men der kan alligevel være modstand fra naboen. Der findes solceller med antirefleksbehandling.

Hvor er den optimale placering i forhold til verdenshjørnerne og solcellernes hældning?

Hvilken placering harmonerer bedst med bygningen? Få rådgivning af en arkitekt.

Når du skal vælge, hvilken modultype du skal bruge, bør du overveje følgende:

 

Hvad er dine krav til levetiden?

Har du særlige krav med hensyn til form og farve? Hvordan vil de passe til dit hus?

Skal modulerne monteres fritstående på jorden eller integreres i en bygning?

Derudover er den en række tekniske krav, man skal tage stilling til. Spørg en arkitekt eller ingeniør til råds.

 

I Danmark kræves der normalt en autorisation for at installere solcelleanlæg. Det er særligt uddannede elinstallatører, der udfører dette arbejde, og nogle kan findes på KSO-ordningens hjemmeside (en kvalitetssikringsordning for solvarme- og solcelleanlæg m.m.). Der er dog ikke alle installatører, der er opført her.

 

Mindre anlæg til f.eks. sommerhuse leveres normalt som et byggesæt, som du selv kan installere. Du skal dog være opmærksom på, at selv et 12 volt-anlæg ikke er helt ufarligt. Batteriet indeholder en stor energimængde, som kan udløses ved en kortslutning og medføre brand eller eksplosion.

 

Hvor længe holder et solcelleanlæg?

 

Leverandører yder typisk 20-25 års effektgaranti på cellerne, men man forventer, at de kan holde dobbelt så længe. Netinverteren eller vekselretteren holder imidlertid ikke mere end 10-20 år, afhængigt af type og fabrikat. Derfor må du regne med at skulle skifte den ud i løbet af solcelleanlæggets levetid.

 

Kilde: Bolius