skimmelsvamp-test

Allergi & Skimmel

Allergi? Høfeber? Skimmelsvamp?

 
Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om.
Der findes mange forskellige typer allergi, vi oplever dem også forskelligt.
 
Symptomerne på allergi/høfeber og skimmelsvampallergi kan på mange områder mider om hinanden. Så hvis du har symptomer på høfeber og du normalt ikke reagere på høfeber, kan der muligvis være  skimmelsvamp i din bolig, eller det sted du oplever symptomerne, såsom din arbejdsplads eller steder du opholder dig i længer tid.

Læs mere hos CB Group ApS på www.cbgroup.dk/skimmel-viden/

Symptomer på allergi/høfeber

Kilde: Astma-Allergi Danmark
 
Der er både forskel på, hvor megen pollenpåvirkning der skal til, før man får høfebersymptomer, og på hvor kraftigt symptomerne kommer til udtryk. Nogle får blot lettere kløe i næse og øjne, mens andre næsten lukker helt til i luftvejene og må tage antihistaminer eller anden medicin.
 
 

Symptomer på skimmelsvampe-allergi

Kilde: Astma-Allergi Danmark
 
Du er i daglig kontakt med skimmelsvampe. De formerer sig via sporer og det er proteinerne i disse, der kan virke som allergener og give allergi, når de sætter sig på slimhinder i øjne, næse og lunger, og kan give hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og almen utilpashed.
 
Skimmelsvamp består af og indeholder bestanddele som under visse betingelser kan være generende i indeklimaet. Derudover vil skimmelsvamp i aktiv vækst kunne afgive flygtige stoffer (VOC'er) til indeluften og afgive svampegifte (mycotoxiner) til det materiale de vokser på. Nogle skimmelsvampearter kan afgive stoffer som giver en karakteristisk stikkende og ubehagelig muglugt, der kendes fra fugtige sommerhuse, kældre, hengemt tøj under fugtige forhold osv.
 
Allergi for skimmelsvampe er mindre almindelig end allergi for pollen, dyr eller husstøvmider. De fleste mennesker med allergi over for skimmelsvampe reagerer på arterne: Cladosporium, Alternaria, Aspergillus, Mucor, Penicillium, Stachybotrys og Tricoderma.
 
Er der skimmelsvamp, skal disse fjernes. Bemærk, at der i vandskadede og opfugtede bygninger kan optræde massiv vækst i vægge, lofter og gulve, uden at det kan ses. Termo-service har stor kompetence i at vurdere og teste din bolig for skimmelsvamp.
 
Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før mennesker reagerer på skimmelsvamp. Undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd.