skimmelsvamp-test

Skimmel i lejebolig


BEBOERE I ALMENE BOLIGER

Hvis du selv har forsøgt at fjerne skimmelsvampene uden held, skal du kontakte ejendomskontoret.

Når du kontakter ejendomskontoret, vil de starte med at undersøge din bolig for skimmelsvamp.  Hvis disse undersøgelser viser, at der er problemer med skimmelsvamp i din bolig, skal fugtproblemerne løses, og skimmelsvampen skal fjernes.
 

BEBOERE I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

Hvis du har mistanke om, at der er skimmelsvamp hjemme hos dig, er det vigtigt at gøre noget ved det med det samme. Hvis skimmelsvampen kun dækker et lille område, kan du selv forsøge at fjerne dem.
Hvis du selv har forsøgt at fjerne skimmelsvampene uden held, skal du kontakte din udlejer.
 
 

Hvad gør udlejer

Hvis du har problemer med skimmelsvamp eller mistanke om skimmelsvamp i din bolig, skal du kontakte din udlejer. Herefter skal udlejer snarest muligt undersøge din bolig for skimmelsvamp.
 
Hvis disse undersøgelser viser, at der er problemer med skimmelsvamp i din bolig, skal fugtproblemerne løses, og skimmelsvampene skal fjernes.
Hvis der er tale om et angreb af skimmelsvamp, som alene er opstået på grund af forkert brug af boligen, har du selv ansvaret for at fjerne skimmelsvampen. Det kan for eksempel være, at du lufter for lidt ud, eller at du ikke varmer din bolig tilstrækkeligt op.
Hvis der derimod er tale om et angreb af skimmelsvamp, som ikke skyldes forkert brug af boligen, har udlejeren ansvaret for at fjerne skimmelsvampen.
 

Huslejenævnet

Hvis udlejeren ikke reagerer på din henvendelse, eller du er uenig med udlejeren om problemets løsning, kan du indbringe spørgsmålet for huslejenævnet. Nævet kan dog kun træffe afgørelse i sagen, hvis problemet med skimmelsvam- pen skyldes udlejerens manglende vedligeholdelse af ejendommen eller dit lejemål. Huslejenævnet kan ikke pålægge udlejeren at gennemføre forbedringer for at hindre, at der igen opstår skimmel- svamp.
De findes et huslejenævn i alle kommuner.
 

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger. der findes bestemmelser om dette i lov om byfornyelse og udvikling af byer og i byggeloven. tilsynsbestemmelserne indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen skal reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmel- svamp. Du kan henvende dig til kommunal- bestyrelsen, hvis udlejeren ikke følger op på din henvendelse inden for rimelig tid. du kan også henvende dig til kommunal- bestyrelsen, selv om huslejenævnet har truffet afgørelse.