skimmelsvamp-test

Generelt om Skimmelsvamp

Generelt om Skimmelsvamp

Skimmelsvamp er meget små svampe, som findes overalt i naturen og i utallige arter. Skimmelsvampe er en stor gruppe af svampe, der tilsammen kan nedbryde de fleste stoffer i naturen. Tidligere regnedes skimmelsvampe for at være en plante, men i dag har skimmelsvampe fået deres eget rige, som kaldes ”funga”. De fleste arter af skimmelsvampe er gavnlige i naturen, fordi de sammen med andre organismer nedbryder og omsætter organisk materiale til simple kemiske stoffer, som kan genbruges af planter og dyr. Også indenfor industrien er skimmelsvampe nyttige, f.eks. til fremstilling af skimmeloste eller bagegær.

Desværre er en del skimmelsvampe også ødelæggende. Mange arter fordærver vores fødevarer. Andre er skadelige og giftige og vokser i mange tilfælde på eksempelvis træ, spånplader, tapet, gipsplader og mange andre byggematerialer. Skimmelsvampe kan vokse mange steder i boligen, når blot der er fugtigt, dvs. hvis konstruktionerne er fugtige, eller luftfugtigheden i rummene er høj. Fugt i konstruktioner kan eksempelvis skyldes utætheder i tag eller mure, manglende dampspærrer eller kuldebroer. Høj luftfugtighed kan skyldes manglende opvarmning, ventilation og udluftning, eller at man tørrer tøj inden døre.

Skimmelsvamp kan både opstå som en primær skade og en sekundær skade (dvs. en følgeskade). Som så mange andre svampearter, eksempelvis hussvamp, nedbryder skimmelsvamp ikke træværket i ejendommen. Til gengæld giver skimmelsvampene grimme og ildelugtende misfarvninger. Ud over kosmetiske skader kan skimmelsvamp også have helbredsmæssige gener.

Skimmelsvampene formerer sig ved hjælp af talrige konidier. Formeringen foregår, ved at der dannes særlige celler, konidier (Konidierne er ofte farvede, grønlige, blålige, gule, brune eller sorte, og er med til at gøre svampeovertræk synlige, fx grønligt overtræk på gammelt rugbrød, sort på fugtige vægge), som også benævnes ”sporer”, som er en slags frø. Spredningen sker gennem luften og er meget effektiv.

Spredningen sker ved, at sporerne blæser rundt i luften, hvorefter sporerne sætter sig på organiske materialer, hvor de spirer, hvis fugtigheden er tilstrækkelig stor. Hvis de rette forhold er til stede, begynder sporerne at vokse og sprede nye sporer. Sporerne er 2-10 mikrometer store og kan derfor ikke ses med øjet. På det tidspunkt, hvor skimmelsvampene er synlige, er der dannet og spredt så mange sporer, at de fremstår som belægning i hvide, grønne, blå eller sorte farver. Skimmelsvampene udskiller enzymer, som gør dem i stand til at vokse og nedbryde et hvilket som helst organisk materiale, hvis der blot er fugt til stede.

Skimmelsvampene kræver mindst 75 % relativ luftfugtighed på den overflade, hvorpå svampene sidder. Deres vækst afhænger af fugtigheden på materialeoverfladen, og den relative fugtighed midt i rummet er uden betydning. Derfor ses skimmelvækst ofte på flader, hvor der eksempelvis er en kuldebro, selvom fugtigheden midt i rummet er lav.

Årsagen til skimmelsvamp

Årsagerne til skimmelsvamp kan være mange. Fælles for årsagerne er, at de relaterer sig til mængden af organisk materiale og fugtigheden, da disse er skimmelsvampens mad og drikke. Organisk materiale findes overalt i vores bygninger, eksempelvis træ, tæpper, tapet og ganske almindeligt støv, og derfor er det altafgørende for, om der forekommer skimmelvækst, om der er en høj fugtighed i boligen. For høje luftfugtigheder i boligen kan skyldes konstruktionsmæssige forhold, vandskader eller uhensigtsmæssig brug af ejendommen.

Mange ældre boliger har skimmelsvampe på grund af fugt fra tidligere vandskader, eksempelvis utæt tag, eller vandrør. Men skimmelsvampen kan også skyldes, at de ældre boliger er dårligt isolerede, og at der derved dannes kondens på væggene. Også nyere, tætte og velisolerede boliger har problemer med skimmelsvamp. Årsagen hertil er eksempelvis dårlig udluftning. Hvis fugt fra badning, madlavning og tørring af tøj ikke bliver luftet ud, kan fugten sætte sig på væggene. Udluftningen kan ske gennem åbne vinduer eller gennem udsugning, eksempelvis mekanisk ventilator i badeværelset eller emhætte i køkkenet. Ved helt nye boliger kan fugten stamme fra under byggeriet, eksempelvis hvis byggematerialerne har været våde, da de blev indført i bygningen, og fugten herefter har svært ved at slippe ud igen.

Endnu et problem ved helt nye boliger er, at man i dag bygger meget energivenlige boliger med tykkere vægge og dermed mere isolering. Boligernes naturlige ventilation forringes, og i nogle tilfælde er ventilationsanlæggene ikke tilstrækkelige, hvilket også kan være årsag til skimmelsvamp.

I kældre kan der også opstå skimmelsvamp som følge af vand eller fugt, der trænger ind, eksempelvis gennem utætte vægge eller gulve. Kælderens vægge er som regel kolde, fordi de er under jordhøjde. Om sommeren kan der derved ske sommerkondens som følge af varm og fugtig luft, der trænger ind i kælderen udefra. Denne fugtighed er i mange tilfælde årsag til skimmelsvamp i kældre. Vandskade, både pludselig skade og siveskade, kan være årsag til skimmelsvampe, men den pludselige skade er lettere at afhjælpe, hvis den opdages i tide.

 

Forebyggelse af skimmelsvamp

Tre vigtige elementer for at forebygge mod skimmelsvamp er udluftning, indretning og rumtemperatur. Udluftning er en væsentlig del af forebyggelsen mod skimmelsvamp, men det skal dog bemærkes, at skimmelsvamp ikke alene kan forhindres herved. Eksempelvis i tilfælde med byggefugt, der er lukket inde bag tapet eller en tæt gulvbelægning, er det ikke tilstrækkeligt at lufte ud. I stedet skal kilden til fugten fjernes, dvs. de våde byggematerialer skal tørres, inden de anvendes.

I det daglige skal man lufte kortvarigt ud ved gennemtræk 2-3 gange om dagen (5 til 10 minutter). Derudover bør man undgå at tørre tøj inden døre, lægge låg på gryderne, tørre kondensvand op i vinduerne samt tørre op efter badning.

Også i forhold til renovering af eksisterende byggerier er spørgsmålet om forebyggelse af skimmelsvamp relevant. De mange skærpede krav til bygningers tæthed og isolering ved renovering, øger risikoen for skimmelsvamp. Eksempelvis når ældre vinduer skiftes ud med nye og tætte vinduer uden etablering af ventilation, formindskes boligens naturlige udluftning, hvilket giver en øget luftfugtighed og dermed risiko for skimmelangreb.

Også efterisolering af tagkonstruktioner og krybekældre øger risikoen for skimmelvækst, når ventilationerne ikke optimeres.

I langt de fleste boliger sker der på et eller andet tidspunkt en vandskade, hvor materialerne bliver opfugtede i kortere eller længere tid. Eksempler på en vandskade kan være lækager på vandrør eller skybrud. Hvis den relative luftfugtighed overstiger 75 % i en periode på 1-2 uger, opstår der en risiko for skimmelvækst. Det er i denne situation vigtigt at være opmærksom på den skjulte fugtige overflade, som også bør udtørres. Hvis udtørringen af overfladerne ikke sker hurtigt nok, eller hvis der er restfugt i konstruktionerne, vokser skimmelsvampene.

Skimmelsvampene kan både vokse på synlige og skjulte overflader i bygningen. Skimmelsvampeangreb på skjulte overflader opdages oftest som ved lugtgener, fordi de fleste skimmelsvampe i vækst afgiver lugt. Lugten sætter sig i tøj, møbler og i bygningens materialer.

Hvis man lukker døre, vinduer og ventilationskanaler i ét døgn, må der ikke opstå en ”kælder”- eller ”sommerhusagtig” lugt. Hvis boligen lugter muggent, kan det være tegn på, at der er aktivt voksende skimmesvampe, eller at der har været det indenfor det sidste halve år.

Synlige skimmelsvampe kan ses i tagrum, på loft og vægge i køkken og baderum, ved fodpaneler og bag møbler op ad kolde ydervægge. I mange tilfælde vokser skimmelsvampe ikke på indvendige overflader. I stedet kan de sprede sig i uventilerede tagrum, i vægge bag ved indvendig isolering eller under gulve, og her vil lugten være en god indikator for, om der er skimmelsvamp. I nogle tilfælde kan der ikke konstateres skimmelsvampe ved lugt eller synligt, men her kan indikationen være af helbredsmæssige gener.

Læs mere hos CB Group ApS på www.cbgroup.dk/skimmel-viden/

Behandling af skimmelsvamp skader

Hvis der er konstateret skimmelsvampe i en bolig, bør der foretages undersøgelse af årsager og skadesomfang og ud fra dette kan der udføres en effektiv behandling. Skimmelvæksten kan fjernes på tre måder; afvaskning og desinfektion, udskiftning af skimmelangrebne materialer og kemisk behandling eller tørdamp. Hvilken af løsningerne, der bør vælges, afhænger bl.a. af hvor skadens er sket og dens omfang.

Helbredsmæssige gener forbundet med skimmelsvamp

Der kan være mange helbredsmæssige gener forbundet med skimmelsvamp. Om hvorvidt en person er påvirket af skimmelsvampen eller ej afhænger til dels af skimmelsvampens art og personens overfølsomhed. Der findes som nævnt utallige arter af skimmelsvamp, og nogle er mere sundhedsskadelige end andre. Nogle arter fremkalder kraftige reaktioner, mens andre er forbundet med mildere reaktioner. For nogle arter er det sporerne, der er farlige, mens andre udskiller kemiske stoffer til luften, som er giftige. Nogle særligt kritiske arter kan derfor give anledning til alvorlige helbredsmæssige problemer – også selvom at der er tale om en gammel og udtørret skade. Størrelsen af skimmelangrebet har også betydning, fordi et større skimmelangreb giver flere gener.

Svampekonidier kan give anledning til allergier, og derfor varsles om luftbårne svampe, men allergiudbrud fremkaldes dog oftest i rum med mange fugtskader og dermed svampevækst, fx af Cladosporium og Alternaria. Børn og folk med høfeber og astma er mest følsomme over for skimmelsvamp. De helbredsmæssige gener opstår som regel efter nogen tid med påvirkningen, men de kan også opstå akut. Hvis en person oplever en markant bedring, når denne forlader bygningen, og symptomerne vender tilbage, når personen igen opholder sig i bygningen, kan det være en indikator for skimmelrelaterede symptomer.

Sundhedsstyrelsen beskriver i sine anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning vedrørende fugt og skimmelsvamp de typiske gener af skimmelvækst (”Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp”).  Disse gener er slimhindeirritation, astma, vejrtrækningsproblemer, hovedpine, udslæt og gentagne forkølelser. I de mere alvorlige tilfælde kan skimmelangreb medføre kronisk bronkitis, hukommelsessvigt, ledsmerter og næseblod. Det er forskelligt, hvordan personer reagerer på skimmelangreb, men forskerne ved endnu ikke, hvor meget der skal til, før det giver helbredsgener, da der ikke kan foretages præcise målinger heraf.

Der er uenighed mellem medicinere om de helbredsmæssige gener, der kan opstå hos personer, som opholder sig i en skimmelplaget bolig. Nogle medicinere mener, at alvorlige skimmelangreb kan være kræftfremkaldende, hvilket Sundhedsstyrelsen ikke kan finde belæg for at konkludere i deres anbefalinger, og Sundhedsstyrelsen afviser derfor denne påstand.