MgO - Plader
MgO - Pladen der ”Græder Salte Tåre”
Laboratorieundersøgelser og besigtigelse i skaderamte bygninger med MgO-plader har vist, at en del af disse meget udbredte vindspærreplader suger fugt fra udeluften, hvorefter saltholdigt vand udskilles og driver ned ad konstruktionerne.
Herved er der risiko for både skimmelvækst, trænedbrydning, misfarvninger og korrosion på metaldele - fx skruer, beslag og stålskelet - når vandet efterfølgende drypper af bag facadebeklædning og op fugter bagvedliggende konstruktioner.
Derfor anbefales det, at vindspærrepladerne ikke anvendes, før problemerne er klarlagt.
Byg-erfa
Om MgO-plader
- Suger fugt fra ventilationsluften bag regnskærm.
- Opfugtning af afstandslister og regnskærm.
- Opfugtning af konstruktion.
- Korrosion af skruer, inddækninger, beslag mv.
- Misfarvning af regnskærm.
- Vand ind ad vinduer eller nedad ruder.
- Skimmelvækst på konstruktionstræ.
- Grundet høj fugt i MgO-pladernes træfiber og ved lav pH-værdi (7-8) kan der gro skimmelsvamp på pladerne.
- MgO-plader, vurderes til at være uegnet til anvendelse som vindspærre i danske klimaforhold.
- Hvis der anvendt MgO-plader i dit hus og de suger fugt, skal du kontakte dit forsikringsselskab.
- MgO-plader er solgt under navne som: Powerboard, NPI MgO Windbreaker, Sto Ecoboard, Magrock, Megapan, Windcore Board, Skanboard M, Promat Mastershield.
En del af MgO-plader er solgt
under navnet ”Power Board”.
MgO-plader indeholder frit magnesiumklorid, som er et salt med lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som affugter. Til sidst kan pladen ikke optage mere vand, og så begynder pladen at svede vand, hvorved vandet opfugter afstandslister udadtil og de bagvedliggende trækonstruktioner, så der her på sigt vil være risiko for trænedbrydning og skimmelsvamp i trækonstruktioner, og korrosion, hvis der er anvendt stålskelet. Det betyder, at fastgørelser, søm, skruer og inddækningsprofiler risikerer at korrodere før tid. Der er desuden set problemer med misfarvning af, underliggende sokler og facadebeklædninger.
MgO- Pladen der ”græder” ved ca. 85 % RF
Magnesiumklorid optager fugt fra luften allerede ved ca. 34 % RF. Natriumklorid (alm. køkkensalt) stiller sig i ligevægt ved ca. 75 % RF. MgO-pladerne mister deres styrke ved en relativ luftfugtighed over 93 procent, da bindemiddelet i pladerne dekomponerer ved en høj opfugtning.
Den typiske fugtighed i Danmark ti vinterhalvåret er på 90-95 %.
MgO-Pladernes anvendelsesområder
MgO-pladerne er hovedsagelig anvendt som vindspærre i lette facader i både nybyggeri og ved renoveringer. Pladerne er i ligeledes anvendt som vinspærre bag et ventileret hulrum i en let facade. MgO- plader ses også anvendt som facadeplader/regnskærm som består af MgO-plader med puds på, og MgO-pladerne er anvendt som puds bærendeplader.
Fugtmåling af MgO-plader
Når MgO-pladerne er i direkte kontakt med træ overføres saltene fra MgO-pladerne til træmaterialet, således at dette indeholder MgCl2 (Magnesium chloride) i væsentlige mængder, som gør at træet bliver mere vandsugende end normalt.
Der er stor risiko for fejlmålingerne ved brug af indstiksmåler, der ofte bruges til at bestemme fugtindholdet i en trækonstruktion. Indstiksmåleren fungerer ved at måle ledningsevnen i træet. Problemet med at måle i byggeri hvor der har været anvendt MgO-plader, er at salt fra pladerne trænger ind i træet og ændrer træets ledningsevne, og Indstiksmålerne kan ikke kalibreres til at tage højde for saltpåvirkningen. Den mest nøjagtige måde at måle fugtindholdet er at benytte Veje-Tørre -Veje -metoden.
Foto: Byggeskadefonden.
Opfugtet skalmur som følge af „svedende MgO-plader“
på indvendig, let bagvæg.
Foto:byg-erfa.dk
Billedet viser sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af
udsivende vand fra „MgO-vindspærreplader“ i konstruktionen.
Kilde: Ingeniøren: Grafik Martin Kirchgässner